Af: Emilie Spring, Andreas Nielsen og Sofie Vendelbo
På hospitalet føder Tims daværende partner et afdødt foster. Hun har valgt at få en abort efter grænsen på 12 uger, og derfor skal barnet dødfødes. Tim bemærker, at fosteret har nået at få negle. Først da fosteret er ude, bliver han for alvor påvirket – og det går op for ham, at han ikke har følt, at han har været med til at træffe beslutningen om at få en abort.
Det er nu 3 år siden, at Tim Madsen var vidne til ekspartnerens abort. I dag er han 36 år og har en datter. Alligevel sidder oplevelsen dybt i ham:
“Det har virkelig gjort noget ved at se et ‘fuldt udvokset’ barn komme ud,” siger han om oplevelsen, der satte en masse tanker i gang. Hvad kunne det her barn være blevet til? Hvilken fremtid kunne barnet have haft?
Følelsen af magtesløshed og håbløshed fyldte alt i Tim. Han beskriver det som værende ‘hårdt ad helvede til’ at stå med disse tanker alene – men han talte ikke med nogen om det. Han forklarer, at hans opvækst var af den gamle skole, hvor mænd ikke viser følelser, og med følelsen af, at han ikke ville blive hørt og respekteret, valgte han i stedet at pakke det væk.
Tim følte, at han blot kunne se til fra sidelinjen – for han ønskede ikke abort. Han manglede et fællesskab, hvor han kunne høre erfaringer fra og spejle sig i andre mænd – et sted, hvor ens følelser kunne blive genkendt og anerkendt af andre.
“Man får den opfattelse mange gange, at det er dig, den er gal med, når man som mand sidder og har en bebrejdende følelse overfor sin partner, ekspartner eller hvad det måtte være,” siger han og uddyber, at mænd har enormt mange tanker og følelser om abort, men sjældent bliver hørt.
I dag kan aborten stadig ramme Tim fra tid til anden. Han synes, at abortreglerne er, som de skal være, men understreger, at han synes der mangler tilbud om hjælp til mænd, der står på sidelinjen til en frivillig abort.
“Selvom det er kvindens krop, det handler om, står vi mænd også i en svær situation, hvor vores følelser ikke rigtigt bliver hørt. Jeg savnede et sted, hvor jeg kunne udveksle tanker og erfaringer med andre,” slutter han.