Her finder du et link til en Facebook-gruppe, hvor formålet er at etablere et fællesskab for mænd, der står eller har stået på sidelinjen til en frivillig abort. Her er der lagt op til, at i kan snakke, reflektere, dele og spejle sig i og med hinanden.
Link:
Af: Emilie Spring, Andreas Nielsen og Sofie Vendelbo
De havde fået op til flere advarsler, hvor hun havde taget en fortrydelsespille. Alligevel overraskede det 22-årige Nicolaj Rasmussen, da hans kæreste gennem blot en måned ringede og fortalte, at hendes mavesmerter ikke skyldtes sygdom, men derimod graviditet. I telefonen lød hun fattet, men da Nicolaj besøgte hende efter arbejde, brød hun sammen.
Parret gennemgik en følelsesmæssig rutsjebanetur, men det var en selvfølge fra start, at det unge par ikke skulle have barnet.
“Det var sindssygt overvældende at gøre en pige gravid. Hun var meget følsom og hele oplevelsen påvirkede mig meget,” siger han. Nicolaj tog fri fra arbejde og blev hos sin kæreste til både scanning og da hun spiste pillen, der ville få kroppen til at afstøde barnet.
“Til scanningen kunne man se fosteret i den lille hule – det er et liv, som vi vælger at fjerne, og det er en virkelig hård beslutning at dræbe det. Det var virkelig et wake-up call, som lærte os at tage ansvar,” siger han.
Efter oplevelsen talte både Nicolaj og kæresten med sine respektive forældre. Nicolaj fortæller, at han ikke fortalte noget til nogen uden sin kærestes godkendelse, men at parret var der rigtig meget for hinanden.
“Jeg delte det med mine venner, men det var ikke rigtig noget, de kunne relatere til. De spurgte selvfølgelig, hvordan jeg havde det, men jeg har det faktisk fint. Så længe min kæreste er okay, er jeg okay,” siger han.
Nicolaj opdagede undervejs, at han kendte to andre, som også havde stået på sidelinjen til abort. Indtil da, havde han tænkt, at det kun kunne være ham, det var sket for.
Helt generelt kunne Nicolaj godt have brugt andre mænd at tale med om oplevelsen – nogen, som havde prøvet det samme. Til gengæld er han glad for, at han og kæresten har været så tætte og åbne med hinanden.
“Jeg synes, at oplevelsen har styrket os og vores forhold. Aborten har tvunget os til at have mange alvorlige snakke om blandt andet børn tidligt i vores forhold, og vi har vist, at vi kan være der for hinanden,” slutter han.
Af: Emilie Spring, Andreas Nielsen og Sofie Vendelbo
Orla Frost kender flere mennesker, der har fortrudt de børn, de ikke har fået – men han kender ikke nogen, der fortryder de børn, de har fået. Derfor ramte det ham hårdt, da en kvinde, som var blevet gravid med ham, fortalte, at hun overvejede en abort. Han følte øjeblikkeligt stress og pres over den uvidenhed, han nu måtte gå rundt med. Får hun barnet eller ej? Hvis ja – får han så lov til at se barnet? Lov til at have noget med det at gøre?
I dag er Orla 36 år. For fem år siden startede en psykisk nedtur med svær depression – formentlig provokeret af det faktum, at moren til hans ufødte barn overvejede en abort. Hele situationen fyldte alt for Orla, for han følte ikke, at han havde nogen medbestemmelse. Han kunne blot se til fra sidelinjen og håbe, at hun ville lytte til hans ønske om at blive far.
Men desværre viste det sig hurtigt, at ønsket nok ikke ville blive opfyldt. Kvinden vidste ikke, om hun ville have barnet.
”Jeg var og er ikke imod abort. Men jeg synes, det er noget rod, når to voksne, velfungerende mennesker vælger at få en abort,” forklarer han. Alligevel måtte han indstille sig på, at de nok ikke skulle have barnet.
Følelser såsom afmagt og uvidenhed skyllede ind over Orla og blev en del af hans hverdag – og flere tegn på depression begyndte at vise sig. Kunne han leve med tanken om at han kunne have fået et barn, men ikke fik det? Hvad hvis hun fik barnet uden at fortælle ham det?
“Vi mænd har ingen rettigheder på det her punkt. Jeg har nogle andre ting med i bagagen og har lært at tage imod hjælp – men det gjorde jeg ikke her,” fortæller han.
Og det var der en god grund til. Orla oplevede ikke, at aborten virkede som noget særligt stort eller vigtigt, når han fortalte om det til bekendte. Derfor valgte han at gå med sine tanker og følelser selv – for han følte ikke, at han havde nogle steder at gå hen. Følelserne endte med at overmande ham, da han endelig indså, hvor voldsomt et pres han havde været under. Den realisation blev starten på den psykiske nedtur, som han stadig kæmper for at komme ud af.
”Jeg har aldrig kunnet slippe af med oplevelsen og følelserne – og ingen har kunnet forstå mig. Det er først nu, jeg selv er begyndt at forstå, hvad der er sket,” siger han.
Lige inden abortgrænsen var nået, ombestemte kvinden sig – hun ville have barnet alligevel. Det forstærkede Orlas følelse af afmagt – og en ny venteproces startede:
”Igen kan man blot stå på sidelinjen og vente på at få at vide hvilken slags far, man får lov til at være. Kan jeg være rigtig far, eller skal jeg bare betale?” siger han og påpeger, at han oplever, at det er svært for andre at sætte sig ind i, hvor psykisk hårdt det er.
”For mænd har jo også følelser for vores børn,” siger han.
I dag har Orla og kvinden to børn sammen, men har et anstrengt forhold.
”Men jeg har det sådan, at hvis man skal være forælder, så skal man give alt, man har. Man svigter ikke sine børn,” slutter han.
Af: Emilie Spring, Andreas Nielsen og Sofie Vendelbo
På hospitalet føder Tims daværende partner et afdødt foster. Hun har valgt at få en abort efter grænsen på 12 uger, og derfor skal barnet dødfødes. Tim bemærker, at fosteret har nået at få negle. Først da fosteret er ude, bliver han for alvor påvirket – og det går op for ham, at han ikke har følt, at han har været med til at træffe beslutningen om at få en abort.
Det er nu 3 år siden, at Tim Madsen var vidne til ekspartnerens abort. I dag er han 36 år og har en datter. Alligevel sidder oplevelsen dybt i ham:
“Det har virkelig gjort noget ved at se et ‘fuldt udvokset’ barn komme ud,” siger han om oplevelsen, der satte en masse tanker i gang. Hvad kunne det her barn være blevet til? Hvilken fremtid kunne barnet have haft?
Følelsen af magtesløshed og håbløshed fyldte alt i Tim. Han beskriver det som værende ‘hårdt ad helvede til’ at stå med disse tanker alene – men han talte ikke med nogen om det. Han forklarer, at hans opvækst var af den gamle skole, hvor mænd ikke viser følelser, og med følelsen af, at han ikke ville blive hørt og respekteret, valgte han i stedet at pakke det væk.
Tim følte, at han blot kunne se til fra sidelinjen – for han ønskede ikke abort. Han manglede et fællesskab, hvor han kunne høre erfaringer fra og spejle sig i andre mænd – et sted, hvor ens følelser kunne blive genkendt og anerkendt af andre.
“Man får den opfattelse mange gange, at det er dig, den er gal med, når man som mand sidder og har en bebrejdende følelse overfor sin partner, ekspartner eller hvad det måtte være,” siger han og uddyber, at mænd har enormt mange tanker og følelser om abort, men sjældent bliver hørt.
I dag kan aborten stadig ramme Tim fra tid til anden. Han synes, at abortreglerne er, som de skal være, men understreger, at han synes der mangler tilbud om hjælp til mænd, der står på sidelinjen til en frivillig abort.
“Selvom det er kvindens krop, det handler om, står vi mænd også i en svær situation, hvor vores følelser ikke rigtigt bliver hørt. Jeg savnede et sted, hvor jeg kunne udveksle tanker og erfaringer med andre,” slutter han.
Velkommen til forummet “Abortoplevelser for mænd”.
Vi er tre journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har udarbejdet dette forum som en del af et projekt på 4. semester.
Det startede med vores egen søgen efter mænd, der har stået på sidelinjen til abort. Her blev vi hurtigt opmærksomme på, at der ikke var nogle steder at søge hen for de mænd, der havde frivillig abort inde på livet – og her startede vores nysgerrighed. For hvor går mænd egentlig hen, når de bliver påvirket af en frivillig abort?
To tal sprang os i øjnene:
Historierne fra de mænd, vi talte med, havde flere fællestræk: de følte sig magtesløse, alene og havde ingen at spejle sig i. Det var desuden svært for dem at søge hjælp. Derfor har vi skabt denne hjemmeside, hvor du kan finde personlige historier fra mænd, der har stået på sidelinjen til frivillig abort, gode råd fra en ekspert og linket til en Facebookgruppe, vi har oprettet med henblik på at skabe et fællesskab for mænd berørt af frivillig abort.
– Sofie, Andreas og Emilie